Nogle af de bedste barndomsminder kan unægteligt kædes sammen med at flyve højt op i luften. Den helt særlige følelse af et sus i maven, der kilder ud i hele kroppen og et efterfølgende ukontrollabelt grineflip. Under Vilde Dage flytter WAVES' helt egne hoppeborge ind og alle børn er inviteret til at hoppe til kinderne gløder af fornøjelse og håret stritter elektrisk ud til alle sider.